FC Nordsjælland slipper for kulden, selv om holdet er havnet i Champions League-gruppe mod de forsvarende ukrainske mestre Shakhtar fra Donetsk, hvor temperaturen snildt kan komme under frysepunktet i slutningen af året.
Nordsjællænderne åbner nemlig gruppespillet på udebane mod Shakhtar allerede den 19. september, hvor vinteren formentlig endnu ikke er nået til den ukrainske by.




























