Det er på tirsdag i næste uge, at FC Barcelona på hjemmebane skal vende 0-2 til en samlet sejr over AC Milan i Champions Leagues 1/8-finaler, og Barcelona-midtbanespilleren Cesc Fabregas advarer om, at værterne ikke må stresse fra start af.
»Ønsket om at vinde Champions League er kæmpestor, og vi kommer til at levere en præstation på 100 procent. Men det er ikke nødvendigt at begynde kampen med speederen i bund«, siger Fabregas ifølge Reuters.




























