Spillere og trænere i Dortmund havde frygtet det værste fra klubbens fans op imod Champions League-semifinalen mod Real Madrid, fordi det tirsdag kom frem, at en af klubbens store profiler Mario Götze skifter til rivalerne fra Bayern München denne sommer.
Men skældsord og harske tilråb fra de mere end 65.000 tilskuere på det tyske stadion udeblev, og det gør Dortmund-træner Jürgen Klopp glad.




























