De fire første Champions League grupper blev her til aften afgjort. Du får overblikket her.
Gruppe A
I gruppe A havde Real Madrid allerede vundet gruppen og kunne derfor tillade sig at spare spillere mod Malmö FF, så de er klar til søndagens La Liga kamp mod Villareal. Malmö FF kæmpede om tredjepladsen, der giver adgang til Europa League, men skulle klare sig bedre end Shakhtar Donetsk i aften. Håbet blev hurtigt slukket, da svenskerne fik en kæmpe lussing på 8-0. Tredjepladsen går til Shakhtar Donetsk, der tabte 2-0 mod PSG, der allerede var garanteret andenpladsen.



























