Man skal passe på med at være spåmand, men der skal leveres to sensationelle resultater i næste uge, hvis ikke Real Madrid og Juventus mødes i denne sæsons Champions League-finale 3. juni i Cardiff.
Det må være konklusionen, efter Juventus onsdag aften på udebane tæmmede Monacos unge og hidsige offensiv og vandt 2-0 på to træffere ved den kostbare frontløber Gonzalo Higuaín.




























