Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Mens mange udenlandske fans og medier finder Cardiff for lille til at huse en Champions League-finale, er de lokale lykkelige for at byde fodboldens verdensstjerner velkommen til byen.

Mens mange udenlandske fans og medier finder Cardiff for lille til at huse en Champions League-finale, er de lokale lykkelige for at byde fodboldens verdensstjerner velkommen til byen.

Champions League
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kritikere om Cardiff: »Jeg forstår ikke, hvordan Uefa kan tilbyde fansene de forhold«

Det krævede flere års lobbyarbejde og politisk spil, før Cardiff blev udråbt som vært for Champions League-finalen i dag. Men nu møder valget kritik, fordi byen er alt for lille til at huse alle tilskuerne – hvem er finalen egentlig for, spørger Juventus-fan.

Champions League
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er svært at være en meget større karikatur på en italiener end Vincenzo. Den 31-årige Juventus-fan har sort tilbagestrøget pomadehår, mørke skægstubbe, og når han artikulerer sit navn, tager han hænderne op foran sig og slår ligesom takten an: »Vin-cen-zo«. Ét bestemt emne gør hans fagter endnu vildere: Champions League-finalen.

I dag finder den sted i Cardiff, men torsdag aften sidder italieneren sammen med sin kammerat Alessandro cirka 70 kilometer nordøst for den walisiske hovedstad. Nærmere bestemt i Hereford – knap fem kvarters togtur fra finalebyen, gennem bakkers frodiggrønne bølgen, floders blå snoen og gamle byers monumenter over historien.

Egentlig synes de to Juventus-fans ganske godt om den vestengelske by med rødder mere end 1.000 år tilbage i tiden: Den gamle domkirke, de skæve bindingsværkshuse, den victorianske bro, de smalle brostensgader, det imposante rådhus med det karakteristiske snirklede tag. Men opholdet i Hereford er ikke med deres gode vilje – og det er et symptom på en sygdom, mener Vincenzo.

»Uefa snakker meget om respekt, men at afholde finalen i så lille en by som Cardiff er ikke ligefrem at vise respekt for fansene«, hurtigsnakker han, mens det sydlandske temperament bruser gennem ham, så han dårligt kan styre sine fagter.

En by bare lidt større end Aarhus

Da de to italienere havde held til at få en billet til Champions League-finalen mod Real Madrid og muligheden for måske at se deres hjerteklub bestige Europas fodboldtrone for første gang siden 1996, var de lykkelige. Selv om det kostede mere end 1.200 kr. per mand. Men da de så begyndte at lede efter et sted at sove i Cardiff, forduftede en del af glæden. Så godt som alle hoteller i byen meldte udsolgt, og hvis der endelig var et enkelt ledigt værelse hist eller her, kostede det let over 5.000 kr. per nat. Flybilletter til den walisiske by var det heller ikke muligt at købe.

Efter at være stødt på fyldte hoteller i byer som Swansea og Newport endte Vincenzo og Alessandro med at leje sig ind på et bed and breakfast i Hereford. Og de fløj til London, mere end tre timers transport fra finalebyen. Selv om de måske kunne more sig lidt over togtoiletternes humoristiske skilte om »venligst ikke at skylle papirhåndklæder, eksens sweater, guldfisk, håb eller drømme ud i kummen«, var det ikke nok til at formilde dem.

»Jeg forstår ikke, hvordan Uefa kan tilbyde fansene de forhold. Enten skal man bruge en stor formue på at bo i finalebyen, eller også skal man bruge en lidt mindre formue og ud på en besværlig rejse for at komme til kampen. Bare for at støtte sit hold ... Hvem er Champions League-finalen egentlig for«, spørger Vincenzo.

Den undren er han langtfra alene om at rejse. I runde tal har Cardiff bare 350.000 indbyggere – ikke meget mere end Aarhus – og arrangørerne forventer, at menneskemængden vokser med 50 procent på finaledagen. Det giver sig selv, at hovedstadens knap 4.500 hotelværelser ikke kan rumme 170.000 gæster.

Den lukkede budproces

De tal er nøglen i den kritik, som bl.a. det spanske medie Marca har rettet mod Uefa’s valg af Cardiff som finalevært. Byen er »for lille til Champions League«, har den Real Madrid-venlige avis skrevet:

»Mens selve kampen er en drømmefinale, er omstændighederne omkring den mere problematisk, end de fleste foretrækker«, lyder det, mens Marca også oplister flere kritikpunkter i form af mangel på restauranter, for få overnatningsmuligheder, urimelige priser og kalder det »en odyssé i sig selv at komme frem til finalebyen«.

De samme temaer fremhæver The Independent, der skriver, at der også internt i Uefa har rejst sig kritik af værtsvalget.

»Nu hvor Real Madrid og Juventus har kæmpet for at nå Champions League-finalen, står flere end 35.000 af deres fans over for en endnu større opgave: At skaffe overnatning i – eller bare i nærheden af – Cardiff (...) Kilder i Uefa siger, at den utrolig lave tilgængelighed har forårsaget »nogen bekymring««, skriver den engelske avis.

Hvorfor Uefa så pegede på lige netop Cardiff, kan være svært at vide helt præcist – først i 2016 indførte Det Europæiske Fodboldforbund åbne processer i forbindelse med valg af vært til Champions League-finalen. Så da organisationen i sommeren 2015 udråbte Cardiff til at huse årets dyst om den prestigefyldte pokal, fulgte der ingen officiel forklaring med. Men at der lå en hel del lobbyarbejde og politisk spil bag valget, antydede Det Walisiske Fodboldforbund i en pressemeddelelse.

»Dagens annoncering er kulminationen på to års hårdt arbejde, og vi vil gerne takke alle dem, der har hjulpet med at realisere den mangeårige drøm om at huse en Champions League-finale«, udtalte forbundsdirektør Jonathan Ford.

Med plads til 66.000 tilskuere lever National Stadium of Wales så rigeligt op til kapacitetskravene, men valget af så lille en by var en ny vej for Uefa. Tidligere havde endnu mindre Gelsenkirchen godt nok huset en Champions League-finale, men som en del af Tysklands sammengroede Ruhrdistrikt med millioner af indbyggere havde Schalkes hjemby lettere adgang til de fornødne faciliteter end Cardiff.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det politiske spil

Når trofædysten alligevel havnede i Wales, hænger det sammen med en lang række faktorer. Ifølge Wales Online begyndte det i 2010, da landets fodboldforbund gjorde det til et erklæret mål at huse store begivenheder. Ret hurtigt tiltrak lederne U19 EM for kvinder i 2013, og året efter kom et lille gennembrud, da Cardiff husede den europæiske supercup mellem vinderne af Champions og Europa League. Normalt havde det været et ret anonymt arrangement, men waliserne gjorde det stort. Med røde løbere, gallamiddage og et entusiastisk publikum.

Samtidig bearbejdede de walisiske fodboldpolitikere aktivt den daværende og siden skandaliserede Uefa-præsident Michel Platini. I starten var han skeptisk på grund af Cardiffs størrelse, men waliserne insisterede på, at de kunne klare opgaven. Og de spillede på Uefa’s ønske om at brede fodboldens stjernestøv ud over andre lande end traditionelle stormagter som England, Tyskland og Frankrig. Da Wales så ikke var blandt de 13 udvalgte lande til at huse kampe ved EM 2020, vidste lederne, at der var gode chancer for at få Champions League-finalen i stedet.

»Da vi missede EM, vidste jeg, at vi havde meget gode chancer for at få noget andet ekstraordinært«, siger Jonathan Ford til Wales Online.

I sommeren 2015 fik han ret. Og mens mange andre er kritiske over for valget af Cardiff, er waliserne enormt stolte af at huse den store begivenhed – og at lægge grund til en finale med nationens stolte søn Gareth Bale, der i aften vil føle National Stadium of Wales som en hjemmebane. På samme måde er Uefa tilfreds med beslutningen – i hvert fald udadtil.

»Cardiff har et fantastisk stadion og er en fodboldby, der aldrig har huset Champions League-finalen før. Vi er stolte af at se den i så mange byer som muligt, og jeg er sikker på, at det bliver en meget god begivenhed«, siger Uefa’s vicegeneralsekretær, Giorgio Marchetti, til Wales Online.

Håbet om en Juventus-sejr

I Hereford ligger et bed and breakfast ved navn Holly House. Det er sådan et dukkehus med velklippede grønne planter som en port rundt om den rødmalede dør, hvide vinduer med skodder og marineblåt gulvtæppe overalt. Sengene er så bløde, at man drukner i dem, møblerne er afskallede i et perfekt patina, og væggene er beklædt med spejle, malerier, messinglysestager og sågar en rustning.

Stedets værtinde hedder Gemma og er en frodig engelsk kvinde, der afslutter enhver sætning til gæsterne med et kærligt »love«. Hun er forbløffet over, hvor travlt hun pludselig har fået denne weekend.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Alle seks værelser er booket, og fire af dem er på grund af Champions League. Det er vildt, at folk bor helt herude, men vi klager da ikke«, siger Gemma.

Modsat mange af sine kolleger i byerne lidt tættere på Cardiff har hun bevaret priserne, for »det er det eneste rimelige over for gæsterne«. Netop de billigere muligheder er grunden til, at Juventus-fansene Vincenzo og Alessandro er havnet i Hereford. Nu de er her, vil de bare have det bedst mulige ud af turen, og som Alessandro siger, kan kun én ting gøre rejsen det hele værd: »En sejr til Juventus«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden