Det var en skelsættende dag for finsk fodbold. 6. juni 2007 fik landsholdet en maskot, en lykkebringer, en ny nationalhelt ud af det blå. Tidligt i første halvleg af EM-kvalifikationskampen mod Belgien svævede en stor lysebrun ugle ind over det olympiske stadion i Helsinki og landede på græsset. Dommeren stoppede spillet, trænerne grinede, publikum klappede. »Huuhkajat. Huuhkajat. Huuhkajat«, brølede tilskuerne – stor hornugle, betyder det lidet mundrette finske ord. En spiller trissede hen mod fuglen for at vifte den væk fra banen. Uglen lettede, svævede et par cirkler og landede på overliggeren i belgiernes ende. Derfra skulede den ud over stadionet, som sagde den: Hvem pokker er I? Her bor jeg altså. 2-0-sejr gjorde hornuglen til maskot Seks minutter senere lettede den store hornugle til lyden af næsten 35.000 menneskers hyldest. Dommeren satte spillet i gang igen, kort efter bragte finnerne sig foran 1-0, før de i anden halvleg øgede til slutresultatet 2-0. Finland var et skridt tættere på EM 2008. Fuglen fik æren, finnerne tog den til sig, døbte den Bubi og gjorde den til maskot. Lige siden er det finske landshold gået under navnet ’Huuhkajat’. Umiddelbart udfyldte Bubi sin rolle som lykkebringer.
Tæt på EM i 2008
I den kvalifikationsturnering var Finland tættere på at nå en stor slutrunde end nogensinde, da landet sluttede bare tre point fra en EM-billet. Igen i kvalifikationen til VM 2010 var finnerne tæt på, men siden da har Bubi svigtet sit ansvar, og det er gået dem skidt. Gevaldig skidt. De er raslet ned fra verdensranglistens 33.-plads til nummer 78 i dag.
LÆS ARTIKELMorten Olsen: Finland er bedre end Sverige Derfor er det også et ganske upåagtet landshold, Danmark, verdensranglistens nummer 10, tager imod i aftenens venskabskamp i Esbjerg. »Finland er inde i en kritisk fase af sin fodboldudvikling«, lyder det i en artikel på Uefa’s hjemmeside. Profilerne er forsvundet Det er vel også de færreste danskere, der har hørt om klubber som Myllykoski, KooTeePee, Turku PS, Jyvaskyla JK fra den bedste finske række. Men der var faktisk en periode, hvor finnerne tiltrak sig en del opmærksomhed i Fodboldeuropa. Navnlig spillere som Ajax-legenden Jari Litmanen, Liverpool-koryfæet Sami Hyypiä, PSV-kantspilleren Joonas Kolkka, den tidligere FCK-målmand Antti Niemi og Bolton-keeperen Jussi Jääskeläinen. Men ingen af de gamle profiler er på landsholdet mere. Af den gamle garde er kun angriberen Mikael Forssell og forsvareren Petri Pasanen tilbage. »Ja, trænerstaben er faktisk de mest kendte navne«, konstaterer den danske EM-vinder Richard Møller Nielsen, der var finsk landstræner fra 1996 til 1999. Rutinerede folk på bænken I staben er Antti Niemi og Sami Hyypiä, mens cheftræneren er Mixu Paatelainen, der opnåede 70 landskampe. Men Finland har også en række naturlige faktorer imod sig, når det kommer til fodbold: »Den allerstørste fjende er klimaet. Man kan først rigtig spille udendørs i slutningen af april, og med lidt held kan man spille ind i oktober. Og så har Finland så få indbyggere, at talenter som Litmanen og Hyypiä ikke sådan lige kommer hver eneste dag«, siger Richard Møller Nielsen. Ambitiøst mål om top-10
