For første gang i elleve landskampe scorede Danmark ikke - og EM-holdet var på det nærmeste slet ikke i nærheden, da årets første landskamp i Parken blev tabt med 2-0 mod Rusland.
Rusland scorede efter tre minutter og lige inden pausen på et par langskud, hvor 100-kampsjubilaren Thomas Sørensen i hvert fald på det andet burde have forhindret scoringen.



























