Som den første på det tyske fodboldlandshold blander anfører Philipp Lahm sig nu i koret af kritikere, der går hårdt i rette med Ukraine, som i næste måned sammen med Polen er vært for EM-slutrunden.
»Mine holdninger, hvad angår demokratiske rettigheder, menneskerettigheder og spørgsmål om personlig frihed eller pressefrihed, bliver ikke afspejlet i den nuværende situation i Ukraine«, siger Lahm i et interview med nyhedsmagasinet Der Spiegel.



























