Fodboldlandstræner Morten Olsen var ikke fornøjet med Christian Eriksens spil i 1-3-nederlaget til Brasilien i sidste weekends EM-test, men Ajax-stjernen regner med at være i topform til EM senere på måneden.
»Selvfølgelig skal der bygges noget på, og det er vi i gang med. Der skal noget eksplosivitet ind, og hvis man kigger på træningen, er jeg på rette vej«, siger Christian Eriksen.




























