Uefa indleder sag mod Rusland efter hooliganvold ved EM

Lyt til artiklen

Det europæiske fodboldforbund, Uefa, indleder nu en disciplinærsag mod det russiske fodboldforbund (RFS).

Det skriver Uefa på sin hjemmeside.

RFS har fået Uefa-sagen på halsen på grund af den upassende og voldelige opførsel, som flere russiske fans stod bag fredag, da Rusland spillede EM-kamp mod Tjekkiet.

Fyrværkeri og ulovlige bannere
Efter at have gennemgået sikkerhedsrapporter og tilgængeligt billedmateriale, har Uefa nu besluttet at rejse sagen.

Det skyldes dårlig opførsel blandt flere russiske tilskuere, der blandt andet fyrede fyrværkeri af og viste ulovlige bannere under kampen mellem Rusland og Tjekkiet, der blev spillet i Wroclaw i Polen.

Frivillige hjælpere angrebet med slag og spark

Det er desuden kommet frem, at en gruppe russiske fodboldhooligans gik amok på fire frivillige hjælpere på stadion efter kampen.

De frivillige hjælpere blev blandt andet bombarderet med slag og spark og måtte efterfølgende en tur på hospitalet. Det oplyser polsk politi.

Disciplinærsagen vil blive gennemgået af Uefa onsdag 13. juni.

LÆS OGSÅ Rusland sejrer sig op i EM's favoritfelt

Derudover er Uefa sammen med racismeorganisationen 'Football Against Racism in Europe' (FARE) gået i gang med at undersøge påståede overgreb, som russiske fans skal have rettet mod tjekkiske spillere.

Rusland vandt kampen ved EM på 4-1 over Tjekkiet i Wroclaw.

FACEBOOK

ritzau

Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her