Der har været masser af store og medrivende øjeblikke ved EM-slutrunden i Polen og Ukraine.
Zlatan Ibrahimovic' fantastiske helflugter i 2-0-sejren mod Frankrig, Mario Balotellis næsten-saksespark for Italien i kampen mod Irland og de trofaste irske tilhængeres hyldest til deres taberhold i 4-0-nedturen mod Spanien.
I søndagens kvartfinale mod England skrev den 33-årige italiener Andrea Pirlo sig for alvor ind i historien om EM 2012, hvor han kopierede tjekkoslovaken Antonin Panankas afgørende spark fra EM-finalen i 1976.
RETROSe afgørelsen fra 1976 her (eksternt link)
Bagud 1-2 i straffesparkskonkurrencen chippede Juventus-playmakeren bolden i en blød bue ind bag den engelske keeper Joe Hart. Den ydmygende facon skulle sætte Joe Hart på plads, fortalte Pirlo efter den italienske sejr.
»Jeg så, at målmanden var helt oppe at køre, så derfor sparkede jeg på den måde. Det var lettere. Og fra det øjeblik var englænderne under pres«, lyder det fra Pirlo, der naturligvis blev kåret som banens bedste efter avancementet til semifinalen, hvor Tyskland venter på torsdag.
Ashley Young og Ashley Cole brændte efterfølgende - og så kunne Alessandro Diamanti afgøre til Azurras fordel på femte og sidste spark.
Andrea Pirlos mentale overskud får masser af roser. Også fra taberne.
»Den coole og kalkulerende måde hvorpå Pirlo agerede, er noget man enten kan eller ikke kan. Selv ikke en massiv mængde træning kan lære en spiller den slags«, siger Englands manager Roy Hodgson.
Medier sabler »ordinære« England: »Er der nogen, der er friske på tennis?«Pirlos holdkammerat Daniele De Rossi kan ikke mindes, at have set noget lignende i nyere tid
»Jeg har ikke set sådan et spark, siden Francesco Totti spillede på landsholdet. Pirlos straffespark er et billede, der har brændt sig fast«, siger Roma-spilleren.
Stolt italiensk landstræner: England ville kun forsvare sigEn af BBC's mange eksperter, Alan Hansen, er også dybt imponeret over Andrea Pirlo, der ud over det fantastiske straffespark også brillerede med en lang række af perleafleveringer i det 120 minutter lange opgør i Kiev.
»Pirlo var helt utrolig. Han dikterede og kontrollerede spillets gang og viste sig som en sand mester. Steven Gerrard har været Englands suverænt bedste ved EM, men i aftes måtte han bruge al sin energi på at halse efter Pirlo«, vurderer den tidligere Liverpool-spiller.
fortsæt med at læse




























