Sevilla-angriberen Alvaro Negredo, som hidtil blot har været reserve ved EM, er overraskende med fra start for det spanske fodboldlandshold, som i aften møder Portugal i slutrundens første semifinale.
Han henviser blandt andre Fernando Torres (Chelsea) og den offensive midtbanespiller Cesc Fabregas (FC Barcelona) til bænken, selvom netop den duo ellers hidtil har delt pladsen som spaniernes enlige angriber mellem sig.




























