Læserne: Han scorede EM's hidtil bedste mål

Klasse. Den svenske fodboldgud Zlatan.
Klasse. Den svenske fodboldgud Zlatan.
Lyt til artiklen

De var allerede ude af EM-turneringen inden mødet med Frankrig i tirsdags, men svenskerne og skarpretteren Zlatan Ibrahimovic fik sagt farvel til Polen og Ukraine med maner.

Franskmændenes stjerner fik tørt på i 2-0-kampen, hvor Zlatan Ibrahimovic liggende vandret i luften indledte scoringen i det 54. minut med sin akrobatiske helflugter, og politiken.dk's læsere har nu kåret AC Milan-stjernens klassekasse til det hidtil bedste i denne EM-turnering.

Og det med en overvældende margin.

Ghettodrengen fra Malmö fik 69 procent af stemmerne, mens Danny Welbeck 3-2-sejrsmål for England i kampen mod Sverige fik godt og grundigt baghjul. Kun 13 procent af stemmerne faldt på Manchester United-spillerens genistreg.

Danmarks Michael Krohn-Dehlis 1-0-kasse mod Holland deler tredjepladsen med Mario Balotellis 2-0-scoring for Italien mod Irland, mens polakken Jakub Blaszczykowski og Andrea Pirlo må tage til takke med en femte- og sjetteplads.

Bo Moshage

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her