Polen stod nærmest med sejren i hænderne, da holdet gik til pausen i EM-åbningskampen mod Grækenland.
Men foran 1-0 med en mand i overtal overgav polakkerne initiativet efter pausen til grækerne, specielt efter at det lykkedes Dimitris Salpigidis at udligne efter flagrende målmandsspil af Wojciech Szczesny i Polens mål.




























