Angriberen Mario Gómez samt midtbanetrioen bestående af Mesut Özil, Bastian Schweinsteiger og Sami Khedira er de fire tyske landsholdsprofiler, som det danske fodboldlandshold skal holde ekstra godt øje med i søndagens vigtige EM-kamp.
Det mener midtbanespiller William Kvist, der til dagligt huserer i Bundesligaen for VfB Stuttgart og dermed kender de fleste tyske spillere.




























