Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

LTF-leders forældre går i landsretten for at beholde bolig

Familien Khan har besluttet at anke dom til landsretten i håbet om at få lov at blive i Nørrebro-lejlighed.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forældrene til LTF-bossen Shuaib Khan har ikke tænkt sig at opgive den lejlighed, som de har kaldt deres hjem i næsten 34 år.

I sidste måned besluttede boligretten ved Københavns Byret, at parret skulle forlade deres lejlighed på Nørrebro, fordi deres søn er dømt for trusler mod en politimand.

Mandag oplyser Københavns Byret, at 65-årige Wallait Khan og hustruen Razia Khan har anket dommen til landsretten.

Dermed kommer endnu en myndighed til at granske rimeligheden i udsmidningen.

Det var i første omgang det almene boligselskab FSB, der valgte at ophæve familien Khans lejekontrakt.

Udsmidningen var en direkte konsekvens af, at Shuaib Khan en sommernat i 2017 truede en betjent i forbindelse med en visitation på Blågårds Plads.

»Det kan godt være, at du kan huske vores ansigter, men vi kan også huske dig. Pas på din ryg, skal Shuaib Khan blandt andet have sagt.

I byretten kostede den udtalelse bandelederen en dom på tre måneders fængsel, og kort tid efter besluttede FSB at opsige familiens kontrakt.

Men forældrene valgte at indbringe sagen for boligretten.

Her fortalte faren i august, at den snart 32-årige søn stadig har adresse i lejligheden, og at han kommer der indimellem. Sidst han var der, var tre måneder før retsmødet.

Wallait Khan, der er tidligere medlem af landets største byråd, Borgerrepræsentationen i København, sagde desuden, at han ikke forstod, hvorfor de skulle flytte på grund af sønnens opførsel.

Men boligretten var altså på udlejerens side. Også efter at have taget hensyn til, at Razia Khan har lejet lejligheden i knap 34 år, og at der i den tid ikke er registreret en eneste klage over hverken hende eller hendes husstand.

På den anden side mente retten nemlig, at Shuaib Khan som leder af banden LTF med sine trusler mod politiet har skabt så megen utryghed i kvarteret, at boligselskabet er i sin gode ret til sætte familien på gaden.

Det er endnu ikke afgjort, hvornår Østre Landsret skal se på sagen.

I øvrigt er sagen om sønnens trusler heller ikke endeligt afgjort. Først nedsatte landsretten straffen til to måneders fængsel, og efterfølgende har anklagemyndigheden så anket dommen til Højesteret.

Her er kravet, at Khan ud over fængsel idømmes udvisning.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

Forsiden