EM-historie
Portugal har en af verdens absolut bedste fodboldspillere som anfører og en sand målmaskine i Cristiano Ronaldo. Portugal nåede semifinalen ved EM i Frankrig i 1984 og ved EM i Holland/Belgien i 2000. På hjemmebane i 2004 nåede de finalen, hvor de tabte til Grækenland. I kvalifikationen til slutrunden i 2012 sluttede Portugal på 2. pladsen efter Danmark, hvorefter de i play-off kampene mod Bosnien-Herzegovina sammenlagt vandt med 6-2. Holdets topscorer under kvalifikationen var Cristiano Ronaldo med fem scoringer.
Holdets største profiler
Den absolut største stjerne i portugisisk fodbold er Cristiano Ronaldo, som til daglig laver mål på samlebånd for Real Madrid. Han har scoret 30 mål i 86 landskampe og fik tildelt anførerbindet i 2008. Den næststørste profil på landsholdet er Nani, som til daglig er kontraktligt bundet til Manchester United.




























