Spillet var fint, men effektiviteten manglede. Sådan lyder den typiske reaktion i den italienske EM-lejr, efter at Italien torsdag aften spillede 1-1 mod Kroatien.
Før pausen var italienerne klart bedst, og bagefter ærgrer holdet sig over, at man ikke kunne se på måltavlen, at de havde tilspillet sig en række fine muligheder for at score flere mål.




























