Dyr italiensk fejl giver kroatisk matchbold

uafgjort. Italiens Andrea Pirlo (th) lignede længe en matchvinder i kampen mod Kroatien, men så fejlede det ellers så påpasselige italienske forsvar.
uafgjort. Italiens Andrea Pirlo (th) lignede længe en matchvinder i kampen mod Kroatien, men så fejlede det ellers så påpasselige italienske forsvar.
Lyt til artiklen

Nabostriden mellem Kroatien og Italien blev en fyrig forestilling, da de to hold udkæmpede det tidlige opgør i gruppe C ved EM-slutrunden.

Kroatien havde fået tre forholdsvis lette point i første kamp mod Irland før kampen mod Italien, der til gengæld kunne skyde brystet frem efter et hårdttilkæmpet point mod verdens- og europamestrene fra Spanien.

Læs også Kroaterne skal ud i den virkelige test mod Italien

Og det blev en hæsblæsende forestilling, hvor begge hold slap bremsen og havde mod på at komme ud over stepperne.

Lille matchbold til Kroatien
Italien havde længe kampen i den hule hånd, men en meget atypisk markeringsfejl af forsvarsdirigenten Giorgio Chiellini endte med en kroatisk udligning til 1-1, hvilket blev kampens resultat.

Kroatien står dermed med fire point og en masse selvtillid efter to kampe - og ligner et godt bud på den ene af kvartfinalisterne fra gruppe C, hvor Spanien senere i aften møder Irland.

Direkte fodbold med få stationer
Begge hold spillede i første halvleg direkte fodbold i højt tempo med få stationer. Kroaterne havde ofte held med at udfordre italienerne på kanterne, mens den kroatiske midtbane tit blev overløbet af Italien.

KampfaktaKampens forløb i tal og tekst

Og igen var den store italienske stjerne, angriberen Mario Balotelli, god til at bringe sig selv i fokus.

Læs også

Spanske fans udsætter Balotelli for abelyde

Første gang med et svirpende forsøg tæt forbi stolpen efter en fantastisk vending. Og anden gang ved en stor chance i feltet, hvor han uforståeligt stoppede op og sendte bolden i benene på en kroatisk forsvarer.

Veteranen udnytter frispark
Selv om der blev blæst til angreb var begge hold samtidig påpasselige i defensiven. Så der blev ikke skabt mange chancer i begyndelsen af kampen.

Læs også

Sydeuropæiske stormagter underholdt i medrivende opgør

En af de store faldt til Italien i 37. minut, hvor Antonio Cassano flot fandt Claudio Marchisio i fri position, men den kroatiske målmand Stipe Pletikosa reddede imponerende i to omgange.

Men målmanden så to minutter senere noget mere menneskelig ud, da Italiens rutinerede frisparksekspert, Andrea Pirlo, krøllede et frispark over den kroatiske mur og i mål bag en sprællende Stipe Pletikosa.

Læs også

Pirlo: Dårlig omtale skærpede Italien

Da dommer Howard Webb fløjtede til pause var det med Italien i den dominerende rolle over for et groggy kroatisk hold, der trængte til at samle sig igen.

Modric centrum for opspil
Kroatien fandt i begyndelsen af anden halvleg tilbage til holdets normalt så pasningsstærke spil.

Læs også

Kroatien slog Irland med besynderlige mål

Men italienerne var dygtige til at bryde Kroatiens opspil - som alt for tit skulle gå gennem Luka Modric - hvorefter Italien i hurtige omstillinger truede den kroatiske bagkæde.

Tempoet faldt, hvilket passede Italien fint. Og Kroatien havde svært ved at finde veje gennem det solide italienske forsvar.

Atypisk italiensk fejl kostede

Men så forsøgte kroaterne sig efter 70 minutter med et tidligt indlæg fra venstre, som Giorgio Chiellini meget atypisk mistimede, så Mario Mandzukic havde både tid til at tæmme bolden og banke den i mål.

Læs også Kroatien efter sejr: Vi lugter kvartfinale

Målet til 1-1 var samtidig kroatens tredje mål ved slutrunden, hvilket gør ham til delt topscorer ved EM.

Italien skulle nu igen vende spillet, men kroaterne stod godt defensivt og red stormen af.

Michael Bech

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her