Det lugter af storhed, dramatik og teknisk fodbold. Og indtil nu har det også lugtet af fransk sejr.
Frankrig mod Spanien er blevet lidt af en moderne klassiker, og når de to lande spiller EM-kvartfinale mod hinanden i aften, er det syvende gang, franskmænd og spaniere mødes i en betydende kamp siden 1984.




























