Ukraine: Frankrig pynter på sandheden

VERDENSSTJERNER. Med stjerner som Frack Ribery (tv) i truppen må Frankrig regnes blandt favoritterne til EM-titlen, mener Ukraine Oleh Blokhin.
VERDENSSTJERNER. Med stjerner som Frack Ribery (tv) i truppen må Frankrig regnes blandt favoritterne til EM-titlen, mener Ukraine Oleh Blokhin.
Lyt til artiklen

Ukraine bobler af EM-optimisme.

Efter værtsnationens imponerende åbningssejr over Sverige er fans allerede begyndt at snakke om EM-guld på hjemmebane, og træner Oleh Blokhin indrømmer, at han og spillerne kan mærke presset.

Derfor forsøgte han på pressemødet forud for Ukraines opgør mod Frankrig at mane til besindighed. Hans mandskab står overfor en massiv opgave i de kommende kampe, fastslår han.

LÆS OGSÅ 35-årig redder den folkefest, som Zlatan truede

»Jeg synes, at England (gruppe D's fjerde hold) og Frankrig er blandt de førende nationer i international fodbold«, siger Blokhin ifølge uefa.com:

»Når Laurent Blanc (fransk landstræner, red.) siger, at Frankrig er outsidere, så fortæller han ikke hele sandheden, for de har fantastiske spillere. Jeg sagde efter vores kamp mod Sverige, at vi ikke havde opnået noget som helst. Min hovedopgave er at give spillerne styrke, så de kan gå videre fra gruppespillet«.

Frygter varmen

Ukraine havde i kampen mod Sverige, som blev spillet sent om aftenen, succes med at stresse modstanderen med offensivt presspil. Alligevel er det langt fra sikkert, at Oleh Blokhin vælger samme taktik mod Frankrig.

Det opgør bliver nemlig spillet allerede klokken 18, og på det tidspunkt er det så varmt, at heden ifølge den ukrainske træner sætter visse begrænsninger. I Donetsk, der ligger græs til de to holds møde, har temperaturen således rundet 36 grader i denne uge:

LÆS OGSÅ Kiev kogte over i Shevchenko-eufori

»Jeg tror, at vejret kommer til at spille en rolle. Jeg tror, at det bliver meget svært at spille angrebsfodbold og spille med højt pres i 90 minutter. Vi er nødt til at håndtere det, men jeg ved, at nogle af mine spillere er bedre til at tilpasse sig disse omstændigheder end andre«, siger Oleh Blokhin.

Frankrigs landstræner Laurent Blanc har allerede været ude og beklage sig over, at det ikke er muligt at spille med høj intensitet i de tidlige kampe, fordi det er for varmt.

FACEBOOK

Rasmus Dam Nielsen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her