Portugal med superstjernen Cristiano Ronaldo i spidsen måtte skuffende nøjes med 0-0 mod Østrig på Parc des Princes i Paris og er nu under et kolossalt pres inden sidste runde mod Ungarn. Det er en kamp, som de portugisiske stjerner skal vinde for at gå videre til ottendeldelsfinalen.
Østrig er i en lignende situation efter at have fået det første point ved EM, men selv med en sejr over Island er alpelandet ikke sikker på at gå videre.


























