Trods øjenhuler mættet med Messi-lækkerier fra Champions League-kvartfinalen – den kamp, der gav FC Barcelona en 4-1-sejr over Arsenal på fire Lionel Messi-scoringer – ser den spanskboende danske fodboldlegende Michael Laudrup ikke Barcelona-mandskabet som vinder af hverken aftenens indbyrdes opgør på Estadio Santiago Bernabeu i Madrid eller det spanske mesterskab.
LIVE Følg den spanske klassiker i tekst og tal fra 22.00
»Når jeg ser på de samlede betingelser for de to hold, tror jeg mest på Real Madrid«, vurderer Michael Laudrup fra sin base i den spanske hovedstad.
Og til de samlede betingelser hører kendsgerningen, at FC Barcelona er midt i et meget hårdt program – for efter kampene mod Arsenal venter nu to Champions League-semifinaler mod det italienske storhold Inter. Desuden er Laudrup af den opfattelse, at Barcelona-mandskabet har det hårdeste slutprogram af de to.
Sejr til 3,5 point
Når de to storhold løber på banen i aften, opgøret spilles først kl. 22.00, er 30 kampe spillet i Primera Division – og der er otte runder tilbage.
Superstjerner er ude af el Clásico