Der er ikke mange hold, der kan stille noget op imod Barcelona i den spanske Primera Division. Heller ikke ligaens nummer seks, Villarreal, der trods hjemmebane måtte se sig slået hele 4-1 af Josep Guardiolas mandskab.
Kampen var mere eller mindre afgjort efter de første 45 minutter. Lionel Messi indledte scoringen efter 20 minutters spilletid, og inden pausefløjtet havde Xavi og Bojan Krkic også nettet.




























