Der var tvivl om, hvorvidt Mallorca-træner Michael Laudrup ville nå at dukke op i Madrid til udekampen mod sin tidligere klub Getafe. En strejke blandt de spanske flyveledere gav store problemer, men den danske toptræner nåede frem til opgøret.
Desværre for Laudrup og Mallorca var fremmødet forgæves, for Mallorca havde en dårlig dag, mens Getafe var i overdådigt spillehumør. Det endte med en sikker 3-0-sejr til Getafe.




























