FC Barcelona-superstjernen Lionel Messi takkede alt og alle, efter at han lørdag aften blev den mest scorende spiller nogensinde i den bedste spanske fodboldrække.
Messi scorede et hattrick i 5-1-hjemmesejren over Sevilla, og med 1-0-målet tangerede han først Telmo Zarras målrekord på 251 scoringer. Efterfølgende scorede Messi to mål mere, så han nu er noteret for 253 mål i Primera Division.




























