Den 24-årige ghaneser Asamoah Gyan gjorde fin reklame for sig selv under VM i fodbold. Så fin, at Sunderland må hoste op med 110 mio. kr. for at sikre sig angriberen fra franske Rennes på den sidste dag før den internationale transferdeadline udløber.
Gyan landede her til formiddag i den nordengelske by, hvor han ifølge skysports.com netop nu er igang med at gennemgå det obligatoriske lægetjek, så handlen kan blive endeligt godkendt.




























