Angriberen Didier Drogbas kontrakt med Chelsea udløber med udgangen af sæsonen, og den 33-årige ivorianer er på det seneste meldt på vej til kinesisk fodbold i hælene på sin nuværende holdkammerat Nicolas Anelka.
Men Chelsea-manager André Villas-Boas siger, at han gerne ser Drogba fortsætte i London-klubben, hvor angriberen de seneste uger har vist god form.




























