Han forlod Liverpool FC for næsten to år siden, men den tidligere manager for den falmede engelske fodboldstorhed, Rafael Benitez, er klar til at gøre et nyt forsøg på at give klubben det mesterskab, den nu har ventet på i 22 år.
Spanieren bor fortsat i nærliggende Wirral, og mens presset på den nuværende chef, Kenny Dalglish, vokser, gør Benitez i den lokale avis Liverpool Echo opmærksom på, at han stadig er fri på markedet.



























