Tottenham har været en skygge af sig selv i snart mange Premier League-runder, og mandag blegnede klubben yderligere, da oprykkerne Norwich tog en overraskende sejr på 2-1 på White Hart Lane.
Dermed har Tottenham kun vundet et af de seneste otte opgør i Premier League, og i samme periode er holdet gået fra at være outsider til mesterskabet til at være på kanten af overhovedet at komme i Champions League.




























