Med sin 2-1-scoring fire minutter før tid i FA Cup-semifinalen på Wembley mod bysbørnene fra Everton blev Liverpool FC's udskældte angriber Andy Carroll dagens mand i skysovs for manager Kenny Dalglishs mandskab, der om tre uger kan krone en ellers skuffende Premier League-sæson ved at blive dobbelte pokalmestre.
Tidligere i år vandt Liverpool den lille pokalturnering, Liga Cuppen, og Carroll havde da også svært ved at få armene ned, efter han sikrede Liverpool endnu en plads i den store pokalfinale, som Merseyside-holdet senest har vundet i 2006.




























