Liverpools nye manager, Brendan Rodgers, lægger nu låg på transfersagaen om Danmarks landsholdsanfører Daniel Agger. Danskeren skal ingen steder, slår Rodgers fast.
Daniel Agger har siden EM-slutrunden ellers været sat i forbindelse med et klubskifte til enten Barcelona eller Manchester City. Men Rodgers vil bygge det nye Liverpool-hold op omkring den danske landsholdsanfører.




























