Den danske landsholdsmålmand Anders Lindegaard er tilfreds med sine foreløbig to år i Manchester United, selvom det kun er blevet til 24 kampe.
»Det er et spørgsmål, der helt sikkert er til diskussion. Jeg synes bestemt, at det har været en succes. Jeg er hentet som en lille fisk i en meget stor fødekæde, og man skal være stærk for ikke at forsvinde i det økosystem«, siger han til Morgenavisen Jyllands-Posten.




























