Laudrup efter triumfen: Karriereplanlægning er komplet umuligt

legendarisk. Danske Michael Laudrup er nu et navn, der altid vil blive husket af fodboldfans i Wales. Men det er ikke sikkert, han bliver i Swansea.
legendarisk. Danske Michael Laudrup er nu et navn, der altid vil blive husket af fodboldfans i Wales. Men det er ikke sikkert, han bliver i Swansea.
Lyt til artiklen

Navnet Laudrup er varmt som et nybagt rundstykke. Efter Swansea Citys triumf i den engelske ligapokalfinale – 5-0-sejren over Bradford City – sættes den succesrige walisiske klubs danske manager, Michael Laudrup, i forbindelse med ’alle’ tænkelige storklubber. Spekulationerne er mange, og forleden kunne man læse, at forskellige bookmakerfirmaer havde Laudrup som favorit til at rykke ind i det altid varme sæde i Londonklubben Chelsea – og at en læserafstemning i en Madridbaseret spansk sportsavis gav den 48-årige dansker 73 procent af de cirka 40.000 afgivne stemmer i det spekulative kapløb om, hvem der skal afløse José Mourinho som cheftræner i Real Madrid, hvor Laudrup som aktiv spillede i to sæsoner.

Læs også Laudrup er blandt bookmakernes favoritter til ekstremt varmt sæde

Michael Laudrups kontrakt med Swansea løber i endnu et år, men kan klubben bestemme, kommer den til at løbe helt frem til sommeren 2015. Bestyrelsesformanden, Huw Jenkins, har været ude i medierne og udtrykke en vis forventning om, at Laudrup vil forlænge sin nuværende kontrakt med klubben – og budskabet er leveret i en optimistisk tone.

Kontrakter garanterer intet
Til Politiken siger Michael Laudrup: »Måske forlænger jeg min kontrakt med Swansea. Det er et stort ønske for klubben, og jeg overvejer det«.

Men samtidig understreger Laudrup, at en kontrakt i trænerbranchen ikke er garanti for noget som helst – for kontrakter brydes af begge sider til alle tider.

Læs ogsåSwansea tror på Laudrup-forlængelse Og netop garantispørgsmålet var et tema på det seneste pressemøde i Swansea, hvor en britisk tv-journalist ville vide, om Laudrup kan garantere, at han står sin nuværende kontrakt med klubben ud. »Kan du garantere, at du bliver på din arbejdsplads næste år?«, lød Laudrups svar til journalisten. »Det tror jeg nok«, svarede reporteren.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her