Døren til Arsenals førstehold er måske ikke så omhyggeligt lukket for Nicklas Bendtner, som mange har troet efter flere sæsoner, hvor danskeren ikke har været i kamp for London-klubben.
For nu melder Arsenals manager, Arsène Wenger, ud, at Bendtner kan komme tilbage til holdet, hvis han er dedikeret og kæmper for sin plads i englændernes angreb.




























