Efter en forfærdelig sæsonstart, der forlængede sporet fra en grim sæsonafslutning i foråret, havde nogle af Newcastles ellers ekstremt loyale fans fået nok. Ved flere lejligheder krævede de manager Alan Pardew fjernet, og de så også gerne, at klubejer Mike Ashley forsvandt.
Men fem sejre på stribe har ifølge diverse fanmålinger på nettet foreløbig reddet lidt af æren for klubbens ledelse, og nu skulle over 50 pct. af de hårdtprøvede fans have genfundet troen på Pardew.




























