Tre måneder kan være en evighed i fodbold, og især Liverpool-manager Brendan Rodgers kan tale med om, hvor meget verden kan ændre sig på ganske kort tid.
Rodgers, der står i spidsen for Premier Leagues mest formstærke mandskab, erkender nemlig blankt, at han frygtede at blive sparket ud, da Liverpool efter en bedrøvelig indsats havde tabt 1-3 til Crystal Palace 23. november.




























