Før kampen i Liverpool mellem Everton og Manchester United blev der holdt en lille mindeseance med et minuts klapsalver for den afdøde, tidligere Everton-manager, Howard Kendall.
Det var samtidig en påmindelse om, at Evertons seneste storhedstid ligger langt tilbage i tiden. For Howard Kendall var klubbens seneste mestertræner, da han med klubben vandt mesterskabet i 1985 og 1987.





























