Arsenals topscorer, Olivier Giroud, var få minutter fra at kunne kalde sig matchvinder i gårsdagens opgør, hvor London-klubben gæstede Liverpool på Anfield.
Efter at angriberen med sit andet mål i kampen havde bragt Arsenal foran med 3-2, lignede det i lang tid en sejr til gæsterne. I det 89. minut dukkede Liverpools Joe Allen dog op på kanten af Arsenals felt, og midtbanespilleren kunne udligne til slutresultatet 3-3.




























