Alt tegnede søndag til en sikker Manchester City-sejr, der kunne skabe basis for optimisme i kampen om de vigtige Champions League-billetter. Men Swansea strittede imod og havde 1-1 på Etihad Stadium indtil overtiden.
En frustrerende oplevelse for City-fans og klubbens ledelse blev alligevel vendt til brede smil, da klubbens nyeste stjerne, den unge brasilianer Gabriel Jesus, først headede lige på Lukasz Fabianski og derefter skubbede returbolden over stregen til en 2-1-sejr.




























