Med Manchester City 11 point foran nærmeste forfølger var det med hensyn til striden om den engelske titel nok begrænset med spænding i Premier Leagues 17. runde. Og det blev forstærket af, at Citys udfordring på forhånd var til at overse i opgøret med bundholdet Swansea onsdag aften.
Bund mod top på Liberty Stadium i Wales blev hurtigt illustreret ved, at Citys stærke offensive midtbanefolk David Silva og Kevin De Bruyne bragte gæsterne foran 2-0.




























