Francesco Totti kom søndag i Romas 2-1-sejr over Cagliari i fokus for en positiv fodboldoplevelse oven på en uge, hvor han har været alvorligt udskældt i Italien.
Romas iltre anfører fik i pokalfinalen midt på ugen det røde kort for at sparke Inters Mario Balotelli brutalt ned, men var med to mål søndag manden, der sørgede for at holde liv i Romas mesterskabsdrømme i Serie A.



























