Mario Balotelli havde en gennemført skidt aften, da AC Milan søndag aften tabte 1-2 hjemme til Napoli i Serie A.
Ganske vist stod den omdiskuterede angriber for hjemmeholdets reducering kort før tid, men forinden havde han brændt et straffespark for første gang i seniorkarrieren, og til sidst blev han udvist for brokkerier efter slutfløjtet.




























