Den 35-årige italienske landsholdsspiller Andrea Pirlo har forlænget sin kontrakt med den italienske mesterklub Juventus, så aftalen nu løber frem til 2016.
Playmakeren skiftede på en fri transfer fra AC Milan til Juventus i 2011, og Torino-klubben har siden vundet tre italienske mesterskaber i træk. Pirlo har scoret 12 mål direkte på frispark i de tre sæsoner, i alt er det blevet til 14 mål.




























