Med 13 spillerunder igen i Serie A ser det ud til, at Juventus vinder det italienske fodboldmesterskab for fjerde år i træk.
AS Roma, som indtager andenpladsen i ligaen, formåede mandag aften på hjemmebane ikke at mindske mesterholdets forspring i en direkte duel mellem nummer et og to i ligaen. Topkampen i hovedstaden endte 1-1.




























