Dansk topfodbold er en løjerlig størrelse. Mens store dele af befolkningen har trukket stikket fra hverdagen og måske ligefrem dypper tæerne et sted i Sydeuropas azurblå bølger, sætter den hjemlige superliga fuld damp under en ny sæson.
En sommerlig tyvstart, der altid kommer en smule bag på de fleste, og som selv klubbernes sportsdirektører bokser med helt at greje timingen i. For alt imens de knokler for at skærpe trupperne til gulddueller og nedrykningsslag, må de samtidig affinde sig med, at den opgave skal løses i løb med endnu syv uger tilbage af transfervinduet.




























