Randers FC-profilen Yura Movsisyan vil gerne væk fra klubben, siger hans agent, Patrick McCabe, til bold.dk.
»Yura er stærkt interesseret i at skifte klub. Randers har været et godt første skridt for ham, men situationen har tydeligvis ændret sig, siden han sidste sommer takkede ja til skiftet. Siden da har klubben fået ny træner, og der har været stor udskiftning i truppen«, siger McCabe.




























