Inden kampen mod Esbjerg havde Brøndbys Jan Frederiksen blot fået ét minut på banen i hele sæsonen. Men en forstrækning til Thomas Rasmussen gav en sjælden plads i startopstillingen til venstrebacken, som oven i købet fejrede begivenheden med at score det første mål i 2-1-sejren.
Men matchvinder Frederiksen er måske snart fortid i Brøndby. I hvert fald erkender han, at manglende spilletid kan tvinge ham til at søge en ny klub i vinterpausen.




























