Zdenek Pospech, Jesper Grønkjær, Mikael Antonsson og Oscar Wendt har kontraktudløb med FC København til sommer. De tre første overvejer fortsat, om de skal forlænge deres kontrakter, men det gør Wendt ikke.
»Dette er helt sikkert min sidste sæson i FCK. Til sommer har jeg haft fem fantastiske år her i klubben, og selvom jeg er meget stolt over at være en del af denne klub, så er det nogle gange godt at prøve noget nyt i sit liv«, forklarer Wendt.




























